Vi er nu ankommet til Sicilien og har slået os ned på en gård tæt på Catania i ca. 2 uger. Fast bopæl betyder at der nu endelig kommer lidt billeder og ord fra de sidste uger på vejene ned gennem Europa - nærmere bestemt Bulgarien, Istanbul og Grækenland.
Vi var jo hos Sofia i Plovdiv i 2 uger af 2 omgange, adskilt af 4 dage i Istanbul. Det var en utrolig dejlig tid, hvor vi havde uendelige mængder hygge og kvalitetstid. Det er hårdt at være gæst i nye menneskers hjem hele tiden - når man rejser, og couchsurfer, så det var yderst rart at være hos Sofia. Det føltes som vores hjem hvor man kan gå rundt i undertøj, synge højt, spille violin og stå op og gå i seng når man føler for det. Udover det var det rigtig spændendende at få lov at være med i Sofias hverdag på folkemusikakademiet der. Vi fik privilegiet at sidde med på det bulgarske kvindekors øver. Koret som har vundet verdensmesterskabet i kor nogle år tilbage. Det var svært at holde tårerne tilbage under de smukke skarpe klange. Det er helt utroligt hvor meget lyd der kan komme ud af disse små tyggegummi-tyggende bulgarske kvinder i høje hæle! Sofia tog os desuden med til timer om bulgarsk overtro og traditioner og masterclasses i 'gadulka' (traditionelt bulgarsk instrument), hvor der i timen blev serveret whisky og syltede agurker (Ja - !?). Udover det fik vi lov at være med på Sofias koncert på en lille cafe i byen, hvor vi spillede nogle dejlige polskaer. Bulgarerne syntes at den svenske musik var vildt kompliceret, og slet ikke til at følge med i... Vildt mystisk at høre fra folk som gladeligt spiller melodier som skifter taktart hver eneste takt, og hvor 3- eller 4/4 er et sjældent fund. En af de bedste ting ved Sofias lejlighed var balkonen med udsigt over bjergene - der tilbragte vi mange morgener med kaffe og sol lige i ansigtet.
Og her, et dejligt billede af en virkelig dejlig pige, Sofia.
4 dage i Istanbul...
Rejsen til Istanbul fra Plovdiv foregik med tog. Første gang på rejsen lod vi altså bilen stå. Det var faktisk virkelig skønt, at være lidt fri af de fire hjul for en stund og bare læne sig tilbage og se verden passere forbi vinduet. Togrejsen var dog mere kompliceret end lige forventet. Man kunne ikke købe billet hele vejen til Istanbul fra Plovdiv, så midt om natten blev vi opkrævet flere penge - på en ganske sløret under-bordet-agtig måde, hvor en halvfuld mand uden uniform kom og pålagde os en masse ekstra opdigtede udgifter... Oven i det kom at vi alle skulle ud af toget midt om natten og stå en time i kø til paskontrollen og købe en ekstra billet til resten af vejen. Og resten af natten gik med at blive vækket af 6-7 forskellige paskontrollører. Men men, det var et ganske charmerende oplevelse ud over det - af et gammelt bumletog uden faciliteter (ud over toilet), som føltes mere som kamelridning end togrejse. Og med medbragte hjemmelavede chokoladeboller (svensk dessert), morgenmad og diverse gode snacks hyggede vi os gevaldigt undervejs. Vi kom frem til Istanbul om morgenen - og blev mødt af havet og pulserende fiskerliv på havnen. Første blik af havet siden vi forlod Danmark.
Istanbul er blevet udnævnt til at være Europas Kulturhovedstad 2010, derfor skiltet i baggrunden sigende 'building bridges between cultures'....
Vi havde en stor portion forventninger omkring byen inden ankomst, da vi begge havde hørt farverige fortællinger om den kulturelle, dirrende, altomfavnende storby. På mange måder levede byen op til sit ry - der var en særlig puls, kombineret med endeløs chill-out stemning, med udendørs stole og borde overalt, hvor mænd sad og nød tyrkisk the og friskpresset juice, med en fornemmelse af at tiden er gået i stå et øjeblik. Der var en masse socialt liv omkring vandpiberne, theen og maden - men desværre reserveret for mænd !! Kvinderne i byen var stort set usynlige, og dem der var, var skjult under burka.
Som vestlig kvinde var det umuligt at gå i fred på gaden. Konstant blev vi mødt med tilråb af alle slags, som fik os til at føles som et omvandrende stykke kød med hovedfokus på de to runde attributter på brystkassen. Denne stemning fik os til at konkludere at Istanbul er en yderst spændende by, men ikke et sted der er værd at opholde sig i længere tid - i hvertfald ikke som vestlig kvinde.
Vi havde dog en masse spændende oplevelser, og nogle skønne dage i solen, på de mest sindsyge markedspladser man kan finde, med friskpresset juice på hver eneste hjørne og ikke mindst mødet med 7 kvinder fra Barcelona som virkelig reddede vores tur...
Dag 2 tog vi på den klassiske 'must-do' i en fremmed by - en bådtur på kanalen. Vi var søsyge allerede i havnen, så vi forudsagde et sandt mareridt af en bådtur. Men turen tog en ganske uventet drejning...
I stedet for guidning opstod pludselig en dansegruppe af 6 iranske mænd, som lavede koregrafier og flik-flak på dækket. De var som os bare turister, men som tydeligvis vidste hvordan man skulle vende en kedelig bådtur til noget sjovt. Fed og ret absurd underholdning!
Vi spottede midt i massen af unge mænd pludselig 7 kvinder - en ganske broget skare uden noget videre synligt til fælles. En af dem skilte sig dog ud ved på alle måder at have de klassiske 'lesbiske' træk (ifølge fordommene, som selv vi vel er ganske bevidste om.. :) )) Og efter et par kik nærmere på gruppen fik vi følelsen af et slags større fællesskab med alle 7. Vi spottede hinanden ud på skift - dem os, og omvendt, og faldt efter noget tid i snak med to af pigerne, som satte sig ved siden af os. Det viste sig, at de alle var lesbiske (!?) og veninder som rejste sammen. Mod alle odds skulle vi altså møde disse kvinder i Istanbul, og så på en bådtur fyldt med dansende mænd. Den følgende aften mødtes vi alle, 9 kvinder med stort K - og havde en fantastisk uforglemmelig aften, hvor vi første gang i det mandsdominerede land følte at vi havde magten i vores hånd. Vandpibe, fadøl, kebab og kvindesnak... Det var en skøn oplevelse, meget bekræftende og stærkt, i selskab med 7 skønne kvinder.
Og så tager vi lige et par par-billeder... Det første er fra bådturen- her ganske søsyge begge to. Det andet er taget i parken i Istanbul, hvor vi nød en stund i fred og ro fra alt støj og kaos.
I Istanbul fik vi også en god gang regn, hvilket resulterede i at vi købte en paraply - faktisk Linas livs første paraply, så hun var meget glad og begejstret, selvom den hårde blæst forårsagede en hurtig død for den nyindkøbte paraply.
Efter round two i Plovdiv hos Sofia kom tiden for besøg i Djebel, i Bulgarien. En lille familie, som for 17 år siden var flygtninger i Sverige og som Lina har tilbragt en vigtig del af sin barndom sammen med. Efter 17 år uden gensyn kom vi der og hilste på, til stor stor lykke, gråd og begejstring fra Sineb og Rasim. Her viser Rasim Lina billeder fra da hun var lille og legede med deres datter.
Katten i huset var yderst intelligent og havde frihedstrang - så den havde fundet ud af hvordan man åbnede døren for at komme ud...
Sineb var en helt fantastisk vært - og mor for os de dage vi var der. Hun lavede dejlig mad og vækkede os om morgenen med varm the og nybagt 'princessa'. Nattøjet jeg har på på billedet fik jeg lov at låne af Sineb. Hun hvde købt det til sin datter, men Sibel (datteren) syntes på ingen måde om dette frotteparadis af en pink dragt, så dragten bor nu i skabet pakket langt væk. Så Sineb var lykkelig for at jeg med begejstring ville iføre mig det. Faktisk elskede jeg det utrolig meget og ville ønske at jeg havde sådan et!
Tid til afsked efter to intense og følsomme dage i Djebel...
Grækenland... hvem sagde hvide strande, gedefeta og clementiner??
Første nat i Grækenland, efter en køretur igennem små byer i bjergene, badning på en kridhvid sandstrand og fundet af friskplukkede clementiner, logeredes vi ind hos to couchsurfere i et hus i bjergene uden for Thessaloniki. Et par - Vassilios og Danae, som var utrolig søde, hjælpsomme og gæstfrie. De boede på en lille gård med dyr, oliven og alle slags frugter man kunne tænke sig... Her er Danae - som var hende vi havde bedst kontakt med af de to. Hun var en super skøn pige.
Hun er kunstnerstuderende på sit sidste år og laver utroligt fine billeder...
Efter besøget hos Danae og Vassilios tog vi på egen hånd ud på opdagelse af de steder Danae havde anbefalet os. En af highlightsne var de fantastiske lagune-post-kort-strande med krystalklart, grønligt vand, hvor vi sov i telt to nætter. Strålende sol, badning, vin, spejlæg, backgammon. Ren nydning i temperaturer som en dejlig dansk/svensk sommer.
Vi fik set flere eksotiske ting: Granatæbler på træerne, olivenhøst, og en levende skildpadde...
Vi var et par dage i nationalparken Vikoos i nordvest grækenland. Et helt ufatteligt landskab af høje bjerge, den dybeste dal i verden, skove, kilder og små byer af stenhuse langs snoede veje. Vi havde en helt særlig dag hvor vi fik en masse ting gratis... Dagen startede med at vi fik et stykke friskgrillet flæskesteg fra grill, derefter en kæmpe klase vindruer fra et lille hus langs vejen af vor vandring. Da vi satte os ned for en velfortjent frokost efter en lang vandring kom der desuden en mand frem bag træet, med to shotglas med Raki. Der var mere hvor det kom fra, da han stod og distillerede det 5 meter fra os.. Så midt på dagen blev vi lidt småberusede af Raki i rigelige mængder. Aftenen sluttede af med at vi fik et gratis hotelrum. Det gik sådan til, at vi mødte et par, som lovede os at vi kunne sove i deres hotelrum den følgende nat - at de kunne snige os ind gratis. Men de kom i skænderi, og mente derfor at det var et dårligt tidspunkt at vi skulle dele rum med dem, så kvinden i parret gik ned i byen og købte os et hotelrum, da hun havde så dårlig samvittighed over at de måtte aflyse vores overnatning i deres rum.. Vildt! Vi syntes selvfølgelig det var alt for galt, men hun insisterede, havde desuden allerede betalt det. Og mente at hun havde fået så mange gode oplevelser med couchsurfing i sit liv, og aldrig rigtig givet noget tilbage, så nu var det tid... Så var det bare tilbage at sige JA tak, og nyde af hotelsengen og brusebadet....
Den gratis hotellnatten blev dock inte så skön som man kunde vänta sig, åtminstone inte för Lina(mig..) trötta och frusna efter att ha suttit ute och väntat på dom vi skulle bo hos(de var försenade till vårt möte...)kom vi tillslut till in på hotellrummet, tog varsin underbar varm dush efter ett antal dagar utan sådan, och kröp isäng. Louise somnade direkt, men redan efter några få minuter....klick...hörde jag ett ljud rakt ovanför mig och kände en lätt duns i mitt huvud, som om något föll ner. Då jag också halvsovit och dessutom hade bilden av en stor spindel på min näthinna kvar efter drömmen blev jag livrädd..tvingade en sömndrucken Louise att tända lampan. Hon tittade runt i sängen och sa, där är inget, vi lägger oss igen......eeeee förresten....där är något, och...det är rätt stort!" rör dig inte! (varpå jag flög ur sängen) Det visade sig vara det 3dje exotiska djuret vi såg på vår resa - en rätt stor skorpion!! Efter det blev det inte mkt sovet för en nojig Lina trots genomsökt rum efter ytterligare monster.
Ugen i Grækenland var altså fuldstændig over forventning, vildt skøn, spækket med flot natur og dejlige mennesker. Vi hoppede ombord på færgen til Italien en stormfuld nat med lyn og torden fra oven, og efter meget lange 9 timer på gyngende grund, vågnede vi op til Italien. Sov en nat hos en couchsurfer på Sicilien, spiste verdens bedste is (på Siciliens bedste issted) og landede dagen efter på farmen SanMarco hvor vi nu befinder os.
Helt fantastisk beskrivelse! Hold da op det lyder som et skønt eventyr I er ude på! :)
SvarSletJätteroligt att följa er resa i ord o bild!
SvarSletkram från mamma Anki