Rumænien i billeder og ord

 I dette indlæg vil billederne her fra Rumænien primært tale for sig selv. Rumænien var en rigtig stor oplevelse af en kultur og en verden som befinder sig som i Danmark for hundrede år siden. Vi mæskede os i ost og varm mælk direkte fra nabokonernes køer og grøntsager og hjemmebrændt Palinka fra vor værters egen avl. Først var vi i Rachitele, på en bjergside uden adresse, hos Roger, en mexicaner som for fem år siden valgte at slå sig ned i sit lille træhus som man ser på billedet herunder. Her laver han en roligt og fredfyldt liv hvor han har frivillige woofere og couchsurfere på besøg, som hjælper med at passe den lille 'farm'. Han har ramt hjertekulen på alle de ældre damer på bjerget (der er ca. 3-4 stykker), da han med sin veltalenhed og charme bruger meget af sin tid på at se hvordan de har det, tage en snak over en Palinka eller en Pachita (traditionelt brød med ost i - Nam!). Så på grund af ham kunne vi komme med ind i stuerne hos disse damer og se hvordan man lever langt væk fra civilisationen i Rumænien. Det var lykkelige, hårdt arbejdende damer og mænd, med de blødeste og stærkeste hænder.

 Frisk mælk, ost og cremefraiche fra Anutsa, nabo nummer to fra Rogers hus. En dame med spræl i, som aldrig bliver glemt. Hun var fantastisk.

 Billedet herunder er fra en af de mest aktionfyldte eftermiddage på bjerget, en tid som ellers foregik i ganske ro og mag. Damen på billedet er Anna, den nærmeste nabo, som Lina og jeg har hentet fordi hendes hest har brudt sig ind i vores have, fordi græsset var grønnere på denne side. Efter denne stund løb hun rundt med en stok og jagede hesten ud, og hjem til sin egen gård 100 m væk.

 

Mig, Lina, Roger og Tamito, wooferen som vi mødte hos Roger, som har rejst med os i halvanden uge i den grønne Nissan. 

 Vi blaffer til markedet i Huedin, som er hver tirsdag, Bussen går kun en gang om dagen - meget tidligt om morgenen, så vi valgte tommelløsningen. Vi kom op med anden bil som kørte forbi.

 Efter opholdet hos Roger sov vi en nat hos hans veninde fra Ungarn, Dorka, som havde en fantastisk lille hus med denne campingvogn i haven. det blev vores suite for en nat. Det bedste af det hele var at hun i sit ellers meget primitive hus (som alle andres) har valgt at prioritere badet, så hun har et badekar på guldfødder, med vand opvarmet fra brændeovn. Udover det er hun ved at bygge en sauna i samme rum. Det var vores første bad meget længe så det var så vidunderligt.

Dorkas landsby. (Hvor postmanden eftersigende er så fuld at han ikke kan cykle efter kl. 7.30 om morgenen. Man får kun post hvis man fanger ham selv, på pubben eller liggende i en grøft og spørger til sin post. Sagen er den at man jo bliver budt på stærk Palinka ved hvert hus, så det er jo svært at sige nej...

 PÅ grund af mødet med Dorka fik vi nys om årets begivenhed i Rumænien - markedet i Negreni. En årlig begivenhed, et marked fyldt med galskab, musik, sigøjnerliv og SKO i lange baner... Vi fik øvet os i prutningens kunst og fik fyldt bilen til randen af eksplosion med sko, jakker, trøjer og koklokker...

tröttnade man på den myllrande marknaden och prutandet kunde man bara höja blicken en aning och njuta av de fantastiska bergen som omgav oss eller gå ner till floden som flöt rätt igenom marknadsplatsen och som man med bil fick köra över på en smal ranglig träbro. På kvällarna njöt vi av traditionell transylvansk livemusik i dom 2 "palinka tälten" där en dl 50procentig plommonbrännvin(palinka) kostade 6 danska kr eller 8 svenska....där blev vi även uppbjudna och Lina fick faktiskt turen att få dansa med en danslärare, helt grymt bra!

 Efter markedet startede den videre roadtrip mod syd, nu med Tamito som ekstra medlem. Her kørte vi i Rumænien langs en smuk flod i flere timer og valgte at stoppe op og nyde omgivelser med mad fra Trangiasættet.

 Det er bestemt ikke uvanligt at støde på fritgående eller -løbende køer, geder, heste, fåreflokke, katte eller hunde på sin vej, så her måtte vi fx. stoppe op og vente på denne ko, som var blevet meget vred og løb forvildet rundt blandt lokale folk og vores bil.

 Skraldesystemet i denne rumænske landsby var ikke så velfungerende...

 Længere sydpå i Rumænien gjorde vi holdt hos endnu en couchsurfer, Mihai, som hostede os i 2 dage. Han var en ekstrem couchsurfer som havde haft over 1000 surfere siden hans start, som ofte havde over 10 eller 20 boende i enten hans hus eller hans hytte i bjergene. Nøglen sidder altid i døren så man kan frit gå ind og føle sig hjemme. Under opholdet tog vi en dags vandring i Rumæniens højeste bjerge.

 Grænseovergangen til Bulgarien var en utrolig interessant og lidt skræmmende oplevelse af magtmisbrug og et ufunktionelt system. Medarbejderne på havnen (man skal sejle til bulgarien over en stor flod), arbejdede ikke sammen og havde intet overblik over situationen. Vi blev bedt om, af damen i kassen hvor man købte færgebillet at trække frem i køen bag den bagerste bil, hvilket vi så gjorde. Kort tid efter kom en politimand og nærmest slog ruden ind, meget vred og ville se vores pas. Han skældte os ud fordi vi har overtrådt grænsen med 50 m (!). Han råbte at vi skulle køre tilbage til 'stregen' - som forøvrigt var ganske ikke-eksisterende. Og brokkede sig over hvordan vi dog kunne finde på det osv... Fordi vi havde Tamito med i bilen blev det hele meget besværligt, og de skulle krydsforhøre ham inden vi kunne køre videre. Det tog 2,5 time at krydse og kostede 7 euro bare at køre ind i havnen og yderligere 33 euro at komme ombord på færgen. Færgen som vi skulle med var sådan indrettet at alle biler, og lastbiler skulle køre ned på den, og vende (1!?), så de kunne køre ud igen på samme side. På den anden side af grænsen skulle man for 4 år siden betale for desinfektion af bilen - det var heldigvis afskaffet, og nu måtte vi nøjes med at betale for sygesikring i landet (dog kun Tamito, da han ikke havde nogen der gjaldt der). De åbne grænser i EU er altså ikke alle steder lige åbne...

Nu er vi i Plovdiv i Bulgarien. Solen er kommet til byen og der er sommervarme på balkonen med udsigt over Rodhopi mountains. Vi nyder at være her, hos vores veninde Sofia. Hun studerer musik på folkemusikakademiet her, så vi har en adgangsbillet til at få et indblik i en hverdag på den skole. Der vil komme mere opdatering om det en anden dag.